Harmonikaorkesteret ”Spirerne”


 

Harmonikaorkesteret ”Spirerne” er et ungdomsharmonikaorkester under Egtved Kommunale Musikskole.

Orkesteret har 12 medlemmer fordelt på harmonika, bas og slagtøj. Aldersmæssigt ligger medlemmerne mellem 15 og 19 år.

”Spirerne” har de sidste 2 år deltaget i De Danske Harmonikaspilleres Landsforbunds mesterskabskonkurrencer. Begge år vandt deres kategori og fik dermed pokal.

Derudover har ungdomsorkesteret spillet til mange forskelligartede arrangementer rundt om i landet – pensionistarrangementer, privatfester, foreningsmøder, koncerter og harmonikatræf.

Det har også været på orkesterrejse i udlandet i år 2000 –rejsen gik til Østrig.

Det musikalske repertoire spænder vidt – en opremsning af en del deraf fortæller lidt om spændvidden:

Phantom of the Opera, Memory fra musicalen Cats, I don`t know how to love him fra musicalen Jesus Christ Superstar  - alle af Andrew L. Webber.

My fair Lady af Frederick Loeve, Gladiatorernes Indtogsmarsch af Julius Fûcik. H.C. Lumbyes Champagnegaloppen, ABBA- melodier, amerikanske og russiske folkemelodier, latinamerikanske musik, klassisk musik og evergreens.

Orkesteret udstråler stort engagement og energi.